Vi synger hver dag, og gerne flere gange dagligt. Vi synger troligt "tak for maden" efter frokost og den største dreng i gruppen synger med, en af de mindre siger "1,2,3" inden vi synger. Vi starter altid en sang op ved at tælle til 3. og ja nu kan mange af de små tælle til 3🤭

Vi sætter ord på ting vi ser ude og hjemme, øver os i at finde tingene vi skal bruge, feks. bede et barn finde den røde maling osv. Jeg ligger gerne forskelligt service på bordet, knive, gafler, skeer kopper, tallerkner osv. frem og beder børnene give mig skeen, en anden skal give mig gaflen, og hvad skal vi bruge på bordet hvis vi skal ha vand/mælk.

Når et barn er fraværende prøver vi at kigge rundt og se hvem der mangler i dag, og så snakker vi om hvorfor han ikke er her.

Vi øver rim og remser, for at give dem lyde til ordene. Vi har hængt versene op på væggen med et lille genkendeligt billede, og barnet vælger selv det fortrukne, jeg har lagt mærke til at nissepigen ruth, som slår en stor prut, er det mest populære😋