Jeg hedder Jeanette, og er 35 år. Jeg bor i et hus sammen med min kæreste Dennis, min søn Tristan, og min bonus datter Jackie på 10 og 9 år.

jeg er uddannet fysiurgisk massør og sportsbehandler, og arbejder med dette i ferier og weekender. 

Vi har 2 rolige små hunde, en west highland white terrier, og en Cairn terrier, som hedder Maxi og Bowie. Vi har også 2 kaniner som hedder snefnug og snehvide, samt en flok undulater :) Dyrene finder børnene meget spændene og de hjælper med at fodre kaninerne og fuglene.

 

Da min mor har arbejdet som kommunal dagpleje i 21 år, er jeg vokset op sammen med børn, og jeg har altid vidst at jeg også selv gerne ville arbejde med børn.

Jeg har læst psykologi på VUC, samt været på pædagog semenariet hvor jeg blev præsenteret for de mange forskellige teorier omkring børns udvikling og indlæringsmetoder.

 

I mit arbejde vil jeg være nærværende og yde omsorg så det enkelte barn føler sig tryk. Jeg vil have fokus på barnets sproglige udvikling, samt motorikken. Jeg kan rumme barnets udtryksformer, velvidende at børn udtrykker sig forskelligt.

 Vi bruger meget tid udendørs, og udfolder os kreativt i hverdagen. Jeg vil bruge bevægelse og aktiviteter til at styrke barnets motorik, og kan tilbyde børnene en sund hverdag i deres eget tempo.

 

Jeg er blevet godkendt til at opstarte min private pasningsordning af Slagelse kommune, og startede op d. 2/1-2016

Jeg har førstehjælp, samt brandbevis som bliver fornyet løbende.